Trio Aurora

Søndag den 27. marts 2011 kl. 15.00

Vibeke Lundgren Nielsen, klaver
Søren Trolle Bagger, klarinet
Svend Rump, fagot


Kulturhuset, Flodvej 68, Smørumnedre
Gæstebilletter: 100 kr.

Trio Aurora

Trio Aurora blev dannet i 1982 efter en fælles koncertopførelse af Glinka’s ”Trio Pathétique”, som er et hovedværk for denne særlige besætning. Den velklingende og utraditionelle instrumentsammensætning, klarinet, fagot og klaver, stammer fra Mozarts tid. Siden har mange forskellige komponister skabt en lang række dejlige og spændende værker for de tre instrumenter, men da der findes ganske få af den type ensemble, høres disse værker alt for sjældent.

I 2008 udgav Trio Aurora cd’en ”Pathetique” med trioer af Glinka, Kreutzer (første cd-udgivelse af dette værk) og Hurlstone (verdenspremiere af den fuldstændige 4–satsede version). En anmeldelse lød:
Særlig William Hurlstones g-mol trio står stærkt, og man må begræde, at dette talent kun fik så kort tid at leve i. Trio Aurora spiller fint og indlevende, og med sine mere end 25 år på bagen, er indbyrdes musikforståelse ikke noget, man som lytter skal sidde at bekymre sig om.

En ny cd ”Fantasie” med trioer af Villa-Lobos, E. Hartmann samt C. H. Lloyd udkommer i begyndelsen af 2011.

I mødet med publikum sætter Trio Aurora med sin mangeårige koncerterfaring pris på at kunne forene fordybelse, fornyelse og fornøjelse.

Ved koncerten vil Trio Aurora spille musik af M. Glinka, W. Hurlstone, L. v. Beethoven, R. Schumann og E. Hartmann.

Søren Trolle Bagger
Søren Trolle Bagger
Diplomeksamen i klarinet. Talrige kammer- og orkesterkoncerter.
Medlem af ”The Elsinore Players” 1979-90.
Pladeindspilninger samt turnéer i Europa, Sydkorea og Sydamerika.


Vibeke Lundgren Nielsen
Vibeke Lundgren Nielsen
Debutkoncert i 1971.
Er lærer i klaver på Århus Universitet.
Har en lang årrække undervist på DJM.
Omfattende koncertvirksomhed som solist og kammermusiker.
Adskillige DR-transmissioner.

Svend Rump
Svend Rump
Diplom- og pædagogisk eksamen i fagot.
Ansat i Århus Symfoniorkester siden 1975.
Solist ved flere orkesterkoncerter.
Har spillet en lang række kammerkoncerter, samt DR-transmissioner.

Trio Aurora har en hjemmeside, hvorfra ovenstående er hentet.

Dagens billedunstner: Peter Wegeberg.
Hjemmeside: http://gallery.me.com/wegeberg#100422